Ny international samarbejdspartner

En helt speciel rumløsning fra ELA til en stærk partner i Skotland.
En helt speciel rumløsning fra ELA til en stærk partner i Skotland.
Infos
Date
Pressekontakt

Michael Schmidt

michael.schmidt@container.de

ELA Container GmbH og Texo Group har indgået en samarbejdsaftale, der skal revolutionere den modulære boligsektor i Skotland. Startskuddet til samarbejdet var færdiggørelsen og leveringen af Texo Groups nye kontorbygning i havnen i Dundee. Med baggrund i dette partnerskab håber ELA Container at få yderligere fodfæste på det britiske marked.

 

Stærke partnere i Storbritannien


ELAs nye samarbejdspartner Texo Group er specialist i ingeniør-, teknologi- og personaleservice. På baggrund af virksomhedens helhedstænkning omfatter dette også indkvartering af personale. Ifølge Texo passer ELAs premium-moduler perfekt ind i koncernens forretningsmodel. Sammen har ELA Container og Texo Accommodation udviklet et bygningslayout, der tager højde for de forskellige driftsprocesser inden for Texo Group. Takket være den modulopbyggede struktur nyder Texo og deres kunder den fordel, at de nemt kan udvide faciliteterne og dermed imødekomme projektrelaterede eller mere permanente behov. Samtidig betyder det, at igangværende drift ikke bliver forstyrret.

Arbejdsstationerne forsynes med den nødvendige IT-teknologi via kabelkanaler.
Arbejdsstationerne forsynes med den nødvendige IT-teknologi via kabelkanaler.
Gæster og personale træder ind i bygningen gennem det indbydende indgangsparti.
Gæster og personale træder ind i bygningen gennem det indbydende indgangsparti.
Opholdsrummene er udstyret fuldstændig efter medarbejdernes behov.
Opholdsrummene er udstyret fuldstændig efter medarbejdernes behov.

Rumløsning i to etager 
 

Den toetagers rumløsning blev opstillet på havnen i Dundee og består af 13 ELA premium-moduler. Rumløsningen er et synligt bevis på Texo Groups voksende tilstedeværelse på havnefronten i Dundee, hvor de leverer ingeniør-, design- og produktionsydelser, der opfylder vigtige dele af Storbritanniens industrielle behov. Den 270 m² store bygning rummer Texos seks serviceafdelinger og skiller sig ved første øjekast ud ved sit elegante udvendige design helt i sort. Indvendigt er der lyst og åbent. Den indbydende LED-belysning og gulve af høj kvalitet fremstillet af vinyl, laminat og tæppe bidrager hertil. På konstruktionens tagterrasse kan man nyde udsigten over havnen.

 

Ensartet rumløsning fra ELA 
 

Richard Lamb, der er administrerende direktør for Texo Accommodation, styrer virksomhedens indkvarteringsløsninger til lands og til vands. For ham er samarbejdet med ELA Container et vigtigt element i virksomhedens strategi: ”Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere føler sig hjemme. Takket være vores omfattende tilstedeværelse i Storbritannien, kan de arbejde fra alle vores faciliteter, når som helst og på et hvilket som helst projekt og bevare følelsen af at være det samme sted.”

Rumløsningens vinduer og glasfacader giver en god rumfornemmelse.
Rumløsningens vinduer og glasfacader giver en god rumfornemmelse.

ELA har fortsat fokus på internationalisering 
 

For ELA er samarbejdet med Texo Group endnu et vigtigt skridt i internationaliseringen af virksomheden. Steven Grant, der er chef for forretningsudvikling i Storbritannien, uddyber: ”Vores partnerskab med Texo Accommodation kombinerer begge virksomheders ekspertise. Det rummer et stort potentiale for et stærkt samarbejdet på markedet for standard- og specialmoduler. Med rumløsninger på vigtige steder i Storbritannien er Texo den perfekte partner, der kan medvirke til, at ELA Container bliver en stor spiller på det britiske marked”.

 

Telefon
Lokale salgskonsulenter